top of page
Aftaleindgåelsen

Enhver opgavestart forudsætter godkendelse fra Kunden. Sierslev udarbejder en tidsplan og budget for hver enkelt opgave, som skal accepteres af Kunden, inden opgaven sættes i gang.

 

 

Ansvar for oplysninger, materiale og korrektur

 

Sierslev er ansvarlig for at rådgive Kunden efter markedsføringslovens bestemmelser.

 

Sierslev skal i videst muligt omfang sikre, at indhold i koncepter og budskaber i kampagner er i overensstemmelse med god skik og best practise i branchen. 

 

Det er Kundens ansvar, at oplysninger og materiale, der er stillet til disposition for Sierslev, er rigtige og fuldstændige og at ingen tredjeparts rettigheder bliver brudt derved.

 

Ligeledes indestår Kunden for, at særlige lovregler, bestemmelser og kutymer, der gælder for Kundens branche, ikke bliver overtrådt.

 

Det aftales mellem parterne, sÃ¥fremt Sierslev skal foretage forundersøgelser af eventuelle registreringshindringer for varemærker,    domænenavne, forretningskendetegn mv.

 

Kunden er ansvarlig for, at varemærker, domænenavne, forretningskendetegn mv. registreres, med mindre der træffes anden aftale herom.

 

Kunden skal forelægges alt materiale, som Sierslev udarbejder for denne, til gennemgang og korrektur. Efter denne gennemgang indestår Kunden for rigtigheden af materialets indhold. Kunden er selv ansvarlige for korrektur i forhold til retskrivning.

 

Hvis Kunden vil gøre gældende, at der foreligger fejl, mangler eller forsinkelse, skal kunden omgående reklamere skriftligt og senest 3 hverdage efter, at fejlen, manglen eller forsinkelsen er eller burde været opdaget.

 

Sierslev har pligt til at afhjælpe alle fejl og mangler.

 

Sierslev er erstatningsansvarlige efter dansk rets almindelige regler.

 

Når kunden har fået forelagt og gennemgået materialet kan kunden hverken kræve erstatning eller gøre misligholdelsesbeføjelser gældende over for Sierslev som følge af fejl eller mangler ved materialets indhold. Dette gælder dog ikke for fejl eller mangler ved materialets konceptmæssige udformning samt fejl eller mangler der er opstået efterfølgende på grund af forhold, som kan tilskrives Sierslev.

 

 

Eksterne køb

Eksterne køb af teknisk produktion, tryksager, reproduktionsmateriale, foto etc. videredebiteres med et avancetillæg på 8%.

 

Der debiteres ingen avance eller tillæg på omkostninger til rejser. Alle priser er gældende i 12 mdr. hvorefter de kan genforhandles.

 

 

Betalingsbetingelser

 

De fremsendte fakturaer er forfaldne til betaling lb. md. 14 dage. Ved for sen betaling beregnes morarente i medfør af rentelovens bestemmelser.

Samarbejdsbetingelser:

bottom of page